Det at sutte er en refleks og et behov, der sikrer artens overlevelse.
Det trøster og beroliger barnet, oralmotorikken udvikles og dermed barnets talefærdigheder.

Et suttelystent barn skal først og fremmest tilbydes mors bryst, medmindre barnets eller moderens tilstand ikke tillader det.

Når barnet tilbydes en narresut skal man være opmærksom på størrelsen. Sutten skal kunne nå den bagerste del af ganen for at barnet kan få ordentligt fat og danne godt undertryk. Generelt kan man sige at sutten hellere skal være lidt for stor end for lille
Da sutteteknikken på hhv bryst og narresut er forskellig kan man ikke lære et barn at die ved at sutte på en sut, men de får stimuleret sutterefleksen.

Hvorfor kan brug af sut i øvrigt tilrådes i neonatalafdelingen:

• mundstimulation (mælk i munden eller narresut) er vigtig da det punkt der udløser brækrefleksen ellers kan rykke frem i munden, så barnet føler ubehag ved at få brystet langt nok ind i munden til at kunne die korrekt ( Jones, NNW 2002, Marts 21(2):51-57 rewiev).
• barnet kan ikke altid få tilfredsstillet sin suttelyst/trøstes enten pga fysisk adskillelse mellem mor og barn (indlagt på forskellige afdelinger, kuvøse o.a.) eller fordi barnet i visse tilfælde ikke kan ligge hos sin mor pga ustabilitet, overvågning o.a.
• barnet er sygt og har måske brug for mere trøst
• barnet føler ubehag pga elektroder, drop, sonde o.a. eller bliver udsat for smertefulde procedurer
• sukkervand som smertestillende virker bedst hvis barnet sutter samtidigt. Nogle børn kan bedst stimuleres til at sutte med en narresut – andre lapper sukkervandet i sig uden sut.
• at sutte fremmer barnets selvberoligende adfærd med nedsat puls, ilt- og energiforbrug til følge
• sut med mælk fremmer barnets fornemmelse af sammenhængen mellem det at sutte, smagen af mælk og mæthedsfornemmelsen.

• minimere adskillelse
• minimere ubehagelige og smertevoldende procedurer
• smertedække barnet
• støtte det syge og utilpasse barn
• give barnet hjælp til selvberoligelse